Ida Riegels

Cellist, komponist, blokfløjtenist og cyklist Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos blandt andre Morten Zeuthen og Jakob Kullberg.
Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist med turnéer i både ind- og udland.
Herunder en tur på cykel i Bachs fodspor gennem Tyskland, projektet “1.000 km Cello” fra Schweiz til Holland langs Rhinen og en tur fra København til Skagen, alle med celloen på bagagebæren.
Ida Riegels spiller på en cello hun selv har bygget og specialdesignet til musik for solocello.
I foråret 2020 udkommer hendes debutalbum med egne værker “Cello Stories” på Danacord Records.

I de tidlige år har hun vundet førstepræmie ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence, og bestået Royal Schools of Music’s examiner med Distinction.

I 2014 var hun ‘Featured Artist’ ved California Audio Show, hvilket ledte til turnéer med Bachs cellosuiter i bl.a. USA, Canada, England, Tyskland, Bhutan, Thailand, Japan og Indien.

I 2017 medvirkede hun i forestillingen ‘Porøset’ på Det Kongelige Teater og uropførte en række egne værker i foreningen Ny Musik i Birkerød. Samme år gennemførte hun en 450 km lang turne i Bachs fodspor i Tyskland med Bachs musik for cello og blokfløjte.

I 2018 byggede hun sin specialdesignede cello og cyklede 1233 km med den fra Schweiz til Holland langs Rhinen med 40 planlagte koncerter undervejs.

I 2019 gik turen fra København til Skagen med 41 koncerter på 30 dage.

Sommerens cykel koncerttur går gennem det danske sommermusiklandskab på tandem med en ny medspiller på hver etape. På særligt smukke strækninger inviteres publikum til at cykle med før koncerten.

Når Ida Riegels ikke turnéer på sin cykel spiller hun med forskellige danske og tyske pianister, holder koncertforedrag og solokoncerter, komponerer, laver musikvideoer og drømmer om at bygge en cello mere.

2020
Nomineret til ‘Årets Ildsjæl’ på P2
“Cello Tandem Tur”: Koncerttur på tandem med nye medspillere på hver etape

2019
CD-kontrakt med Danacord om udgivelse af egne værker
“500 km Cello”: København - Skagen. 41 koncerter på 30 dage - incl. koncert for 6 æsler
Samarbejder med billedkunstnere, digtere, yogalærere, dansere og performere
‘iDuo’ ved Trap Danmarks fejring med Kronprinsen
Adskillige koncerter i DK - 105 koncerter i 2019

2018
“1.000 km Cello”: Koncerttur på cykel langs Rhinen - 40 koncerter, 1200 km
Indslag i Aftenshowet
Uropførelse af egne værker på Radio 24Syv
Adskillige indslag på tysk radio og tv
Solist med Birkerød Kammerorkester
Interviews i danske, tyske, hollandske og italienske musikmagasiner
Adskillige koncertforedrag i DK

2017
Koncert med uropførelse af egne kompositioner i Foreningen Ny Musik i Birkerød
Solist med Kolding Kammerorkester
Design og bygning af egen cello
“I Bachs Fodspor”: Koncertrejse Arnstadt - Lübeck - 10 koncerter
Medvirken i ‘Porøset’ med Louise Alenius på Det kongelige Teater
Solist med Lynge Kammerorkester
Turné i Tyskland med Theresa Haupt
Koncert på Odsherred Kammermusikfestival med egne værker
Koncert med ‘iDuo’ i London

2016
Turné i Danmark med Theresa Haupt
Turnéer i Tyskland og DK med Friedemann Dipper
“Camping Concert”: Koncerttur på cykel i Nordjylland og Bornholm
Medvirken i P2 Søndagsklassikeren

2015
Turné i Tyskland med Theresa Haupt
Turné med egn værker i Tyskland, Thailand og Tjekkiet
Medvirken i P2 Søndagsklassikeren

2014
Featured artist ved California Audio Show, San Francisco
Triathlon koncerter på cello, blokfløjte og klaver i Bhutan, Indien, Japan og Canada
Optagelse af CD: Ida Riegels Triathlon

2012
‘Duo Between Strings’ kirkekoncerter i DK

2012
Grundlægger af musikerlogen ‘Kagekoncerter’

2011
‘Special guest’ med Rudersdal Trio ved Orchestrade Universelles, Frankrig

2010
Afgangseksamen i cello fra DKDM

 


 

Cellist, blokfløjtenist og komponist Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Morten Zeuthen og Jakob Kullberg. Hun har også studeret hos cellisten Anner Bylsma og modtaget undervisning af blokfløjtenisten Michala Petri. På blokfløjte er hun elev af Kæthe Kristiansen og på klaver af Bente Rømhild og Niklas Sivelöv.
På cello har hun bl.a. deltaget i master classes med Tokyo Kvartetten, Nathaniel Rosen, Björn Bantock, Gert von Bülow og Hans Jørgen Jensen. Mentorer på blokfløjte har været, Lene Langballe, Vicki Boeckmann og Tish Berlin.
I de tidlige år har Ida Riegels vundet førstepræmie ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence, og bestået Royal Schools of Music Examiner med Distinction.
I 2014 var hun ‘Featured Artist’ ved California Audio Show, og siden da har hun turneret i mange dele af verden, bl.a. USA, Canada, England, Tyskland, Bhutan, Thailand og Indien.
Ida Riegels har flere gange medvirket i musikprogrammer i både dansk og tysk radio og er for tiden i gang med at optage hendes egne værker til P2’s program Natsværmeren.
Hendes seneste projekter indbefatter en 450 km lang koncerttur på cykel i Bachs fodspor med celloen på bagagebæren. Projektet blev støttet af både Statens Kunstfond, Beckett-Fonden og Louis-Hansen Fonden. Hun har desuden medvirket i forestillingen Porøset på Det Kongelige Teater og samarbejder med forskellige kammerensembler, hvor hun er solist i to koncerter af Vivaldi, en for cello og en for blokfløjte.
I januar 2017 blev Ida Riegels inviteret til at uropføre en række af hendes egne værker til en koncert i foreningen Ny Musik i Birkerød. Siden har hun opført sine egne kompositioner både ved to koncerter i London, Tyskland samt ved 5 koncerter på Odsherred Kammermusikfestival.
“Jeg interesserer mig for det, der sker mellem musiker og publikum. Hvordan lytteren er med til at give musikken liv.”
2017: August, bygger en cello i Cambridge
2017: Juni, ’I Bachs Fodspor’ en koncertrejse med Bachs musik.
2017: Maj, Medvirken i forestillingen Porøset på Det kongelige teater.
2017: Maj, Solist med Lynge Kammerorkester i to koncerter af Vivaldi.
2016 - 2017: Koncertforedragsrække om klassisk musik på Salem.
2015 - 1016: Koncert med egne kompositioner i Foreningen Ny musik i Birkerød.
2015 - 2016: Koncerter i Tyskland, Thailand og Tjekkiet.
2015 - 2016: Medvirken i DR, P2 Søndagsklassikeren.
2014: Triatlon koncerter i Thimphu Bhutan; Assam og Haridwar, Indien,Vancouver og Victoria, Canada.
2014: Optagelse af CD: Ida Riegels Triathlon.
2014: ‘Featured artist’ ved California Audio Show; San Francisco.
2012 - 2017:  Duo Between Strings. Kirkekoncerter I Danmark.
2012:  Grundlægger af musikerlogen ‘Kagekoncerter’.
2011:  ‘Special guest’ med Rudersdal Trio ved Orchestrade Universelles, France.
2010:  Afgangseksamen, Cello. DKDM