En koncerttur ad Hærvejen på tandem
I august drager jeg ud på turné med guitaristen Frederik Munk Larsen.
Vi starter d 3. august med koncert i Skagen Kirke. Ca 500 km og en måned senere er vi fremme i Flensborg.
Undervejs spiller vi koncerter i Kirker, på slotte og i skovene langs den gamle rute.
Her på bloggen kan du læse med om det hele: koncerterne, udsigten fra bagsædet på tandemen, backstage, med- og modvind på cykelstierne...
- Kom med! Flere steder cykler vi i flok med publikum frem til koncerten.
Læs mere her i turplanen: Kalender
Lyt her til Burgmüllers Nocturne for cello og guitar: Youtube
Der er tryk på når man er på tur. Og min computer brød sammen i regnen. Hvis bloggen her er bagud, så følg med på Facebook for daglige posts:
Klik her: Ida Johanne Kühn Riegels
Kaj-roulade til morgenmad...
Fantastisk at vandre i flok på Hærvejen. Tak til Tove Kirk fra Give Kulturhus for at arrangere en skøn vandretur for musikere og publikum før koncerten.
Det her er Gudenåens udspring. Jeg måtte bare lige mærke det friske kølige vand. Tænk at Danmarks største å starter som sådan et lille vandløb.
Efter vandringen skulle vi cykle 13 km til Give kulturhus. Der var mange meget stejle bakker og en del grusveje.
Undervajs måtte jeg SMSe til Tove og Kistian at vi var på vej, men nok blev lidt forsinkede.
Ca 15 min efter at koncerten skulle have startet var vi fremme...
... på ca 8 min fik jeg klædt om og kom til at ligne lidt mere en cellist end en cyklist.
Her ville det have været dejligt med et smukt billede fra under koncerten, men det her er fra lige efter.
Det var som om tonerne nærmest spillede sig selv i dag. Jeg synes vi var ekstra inspirerede og fik en masse nye ideer frem i musikken.
Gosh hvor jeg elsker at spille musik.
Det er det bedste i hele verden - uden sammenlining.
På den her hyggelige cafe bestilte jeg en kop sort te med ekstra mange teblade.
Det havde været så koldt om natten at jeg nærmest ikke havde sovet.
Heldigvis havde vi god tid i dag. Bare 60 km til Kollemorten.
På Hærvejsherberget i Kollemorten viste det sig at det var dagen for den store årlige fællesspisning. Der var det hele: fadøl, helstegt pattegris og en sanger fra X-Factor der underholdt.
Vi fik både sunget og danset og faldt i snak med de sødeste mennesker der også var på vej ad Hærvejen.
Natten faldt på og fuldmånen stod op.
Turne-livet er slet ikke så tosset. I løbet af aftenen fik vi endda øvet et nyt stykke til i morgen.
Fredrik Schoeler fra Gjern bibliotek er lidt a en mester i at lave arrangementer.
Han havde endda sørget for solskin netop da koncerten på amfiscenen startede.
Billedet her er fra mens publikum tog plads. Der var 160 lyttere i alle aldre fra ca 7 - 87 år.
Det er meget populært at overnatte i sheltere og telt i Silkeborg.
Skovene bugnede af rørhatte og skørhatte.
Vi tilberedte dem over bålet med smør og lagesalt, og det smagte himmelsk.
Bare morgenøvning på shelterpladsen.
Cyklede til Hammel og besøgte en god ven med stor forstand på fiskeri.
Om aftenen gik vi en tur og beundrede denne kæmpe ugle i træ.
Måske er det noget med nærværet i splitsekunderne der gør at det føles så godt at øve cello.
Det i virkeligheden nok lidt for fugtigt her til morgen. Buehårene blev længere og længere og buen slappere og slappere.
Jeg skulle lave et radio telefon interview med P2 her til formiddag og da der ikke var net ude i skoven cyklede jeg til Ulstrup.
Gosh! 11 km i modvind og så over Tour de France Bakken.
Tror det bliver et fint interview. Jeg nåede lige at få pusten inden vi optog det pr telefon.
P2 har for tiden et tema om kunsten og klimaet.
Har kunsten et ansvar i forhold til få os til at passe på naturen?
I det store regnskab gør det jo ingen forskel om jeg cykler rundt og spiller koncerter eller om jeg tager toget. Men det symbolske i det kan måske inspirere flere til at cykle mere og fx flyve mindre.
I bund og grund har jeg ikke nogen politisk eller miljø-aktivistisk agenda med alt mit cykleri, men det kan aldrig skade at tage en cykeltur.
Nu sidder jeg tørt og godt på Ulstrup Bibliotek og skriver blog.
Min stakkels computer fik vist en vandskade forleden og kan i hvert fald ikke tænde.
De har åbent til kl 22.00 her. Måske bliver det bare mit opholdssted i dag.
Nede i genbrugsen var jeg heldig at møde nogle meget generøse ekspedienter. Da de hørte at jeg skulle ned på shelterpladsen og overnatte - i det vejr - forærede de mig både tændstikker, leighter og et lys med glimmer...
... men heldigvis fik jeg ikke brug for det i dnne omgang.
Jeg var ellers sikker på at jeg var den eneste der var skør nok til at ligge i shelter på sådan en regnvejresdag, men Nick, Charlie og Jesper var lige så tossede og havde også taget stearinlys med på deres fælles kanotur.
Hyggelig aften!
Jeg endte med at tage tilbage til det samme shelter som i går. Det andet shelter i byen var for skummelt og lå lige ud til en larmende vej. Det pis øs regnede og jeg var totalt gennemblødt da jeg nåede frem.
Tænk, da jeg vågnede kom en sød, ung fransk pige hen og spurgte om ikke jeg ville have en kop varm te. Hvor betænksomt.
Hende og kæresten havde sagt deres jobs op og rejste nu rundt i europa i en stor bil.
Når man er alene på tur i så mange dage er al menneskelig kontakt en fornøjelse, selv når man stadig er i nattøj og har morgenhår.
Dekadent morgenmad i shelteret...
Knækbrødet var sluppet op.
God tid til at øve.
Cykelturnelivet kan være ret uforudsigeligt og det er i virkeligheden ikke særlig smart når man gerne vil øve.
Jeg elsker at øve. At spille den samme ting ti gange i træk, og at gentage morgen og aften mange dage i træk. Så jeg er ret ufravigelig når det kommer til morgenøvningen.
Jeg bliver simpelthen glad af at spille en kromatisk skala op og ned af alle 4 strenge som det første når jeg vågner. Det tager kun 12 min.
Så gik turen videre mod syd! Det blæste ret voldsomt og det var sidevind. Men så kan man jo tage et kunstnerisk selvportræt i spisepausen.
Kom forbi Fussingø Slot. Hvem der bare boede sådan et sted.
Her gad jeg godt spille koncert! Måske skulle jeg skrive til dem når min nye cello er færdig og høre om de vil have besøg.
Her var så mit slot for natten - langt ude i skoven.
Det er nu også mindst lige så fornemt vil jeg mene!
Det er jo ikke fordi jeg ikke har råd til at overnatte på hotel. Det er mere fordi man er så fri når man bare finder et shelter langs ruten. Og så er der intet som at indånde skovens friske luft natten lang.
Da jeg vågnede troede jeg de stadig festen var i gang nede ved bålet, men det viste sig at sceneriet var skiftet over natten...
Det var to gode venner, Søren og Henrik, der gik og malede akvareller af cumulus-skyerne over fjorden.
De sagde noget ret interessant om akvarelmaleriets kunst, nemlig at man på sin vis arbejder på tid. Vandfarverne tørrer jo. Og så er det med at have sans for at 'less is more' - at stoppe i tide.
Søren sagde at det går fra øjet gennem penslen, men hvis man begynder at tænke for meget forstyrrer man billedets tilblivelse.
Det minder på en måde meget om processen når man spiller musik. Den fine balancegang mellem at arbejde intuitivt og anlytisk.
Vi kom til at lave en byttehandel. Jeg fik simpelthen to kunstværker med i cellokassen og de fik to cellostykker spillet ved bålpladsen i vandkanten.
Dens slags er indbegrebet af cykel-turne-livet for mig.
Jeg var egentlig besluttet på at cykle til Ulstrup og overnatte i et shelter, men jeg var kun kommet 2 km, og så kom regnen lige da jeg var nået til Hobro Idrætscenter.
Nogle gange er det bare så dejligt med venlige mennesker. Jeg spurgte ved indgangen om jeg måtte fylde mine vandflasker hos dem - og om jeg måtte lade min tlf op. Og det var bare helt ok. Nu har jeg siddet her i 4 timer og skrevet blog og spist knækbrød. Både telefon, computer og powerbank er ved at være ladet op og jeg er blevet tør om fødderne.
Gad vide hvor jeg skal overnatte i nat...
Morgenøvning på shelterpladsen.
Vi øvede et stykke jeg længe har glædet mig til at uropføre.
Det er et stykke jeg har skrevet specielt til den her tur og det hedder 'Hærvejsmarch i 5'.
En traditionel march går jo i 2/4, men den her går altså i 5/4. Ideen er at når man marcherer på en tandem ad Hærvejens gamle, bumlede veje, så bliver rytmen en anden.
Den bliver dejligt skæv ligesom hele den her turne måske er det i overført betydning.
Google maps sørgede i den grad for at dagens etape blev skæv og bumlet. Af en eller anden grund foreslog kortet at det her var den bedste rute til Glenstrup.
Vi var nødt til at tage taskerne af cyklen og bære det hele gennem et vildnis.
Det var lige præcis her på ruten. Man burde på en eller anden måde skrive til Google maps og sige at det ikke er muligt at krydse jernbanen her.
Ud over pløjemarkerne! Efter min mening er det nu den ypperste opvarmning til koncert. Gang i blodomløbet.
Vi kom da til at se nogenlunde civiliserede ud før koncerten, og da den søde graver, Jan kom med en termokande med kaffe gik der ikke længe før vi var tip top klar til koncert.
Bagefter var vi inviteret over til Knud og Lisbeth.
Knud har et kæmpe værksted...
... og er såmænd i gang med at bygge en cello
og restaurere en anden gammel skønhed.
Mens Frederik smuttede hjem til familien et par dage fandt jeg det smukkeste shelter ved Mariager Fjord.
Kl 22.30 kom 4 biler med et større festligt selskab der startede bål og fest med Red Bulls, champagne og øl lige ved siden af. Senere kom en venlig tysk gut på cykel og spurgte om der var plads til ham i shelteret.
Længe leve ørepropper. Jeg sov som en sten til kl 9 næste morgen. (:
Det lignede så meget heldagsregn denne lørdag morgen, men vejrguderne var nådige, og netop en time før koncerten i haven ved Skovgaard Museet, klarede det op.
Det er svært at se på billedet her, men publikum sad hyggeligt mellem lindetræerne og springvandet akkompagnerede musikken.
- Blæsten havde også sin finger med i spillet og ruskede med i noderne.
Fra aftenens etape på vej til shelterpladsen ved Rødding Sø.
Når man bor i en lejlighed på 5. sal til hverdag, kan en overnatning i det fri være ret tiltrængt.
- Det hele kommer jo med ind i musikken.
Brunch med friske, selvplukkede skovsvampe er noget af det bedste jeg kan forestille mig. Det viste sig heldigvis at rørhatten fra i går var mild og lækker.
Jeg var ret imponeret over Peter og Birgiths gæstfrihed når to omrejsende musikere sådan fyldte deres køkken med vilde svampe.
Peter Ulvsgaard gav en meget spændende Steen Steensen Blicher rundvisning inden vi skulle videre. Den berømte præst og forfatter boede nemlig det meste af sit liv her på Spentrup Præstegård.
Ret tankevækkende at Blicher har skrevet to forskellige selvbiografier, hvoraf den ene er fortællingen om modgang og nederlag, og den anden er en sejrshistorie om karierre og anerkendelse. - Og Blicher mente selv at begge bøger var i lige fin overensstemmelse med virkeligheden.
På vejen mod Viborg fik vi følgeskab af formanden for Dansk Cyklistforbund, Jens Peter Hansen.
Han havde endda lavet en cykelrute til os der ramte to dejlige nedlagte jernbaner.
Han tog det her pletskud et sted mellem Fårup og Hammershøj.
Planen var at overnatte i nogle sheltere uden for Viborg, men det skulle vise sig at gå helt anderledes...
... for når man går på Cafe Kjelds på Nytorv i Viborg og er heldig at møde ejeren, den gode Henrik Bo Poulsen, så sker der ting.
Det virker som om han er et samlingspunkt for mange mennesker i byen, og da det viste sig at Frederik ikke havde nogen sovepose, ringede Henrik straks til det nyeste hotel i byen og fik os indlogeret til en absolut vennepris.
Han lavede oven i købet en snack pose med nødder, stearinlys og drikkelse.
Og så var der pludselig to værelser med altan og væg-til-væg gulvtæppe.
Selv om jeg også havde glædet mig til shelter og frisk luft, var det her nu helt uovertruffent og dejligt når ens ben summer af udmattelse efter flere dage med lange etaper.
Jeg fik mig oven i købet et varmt bad.
'Karl Johan' eller 'Galde-rørhat'?
Frederik var ret overbevist om at det var en galderørhat. Jeg syntes den smagte mildt og venligt og fik ham overbevist om at give den en chance. Så den kom med i cykeltasken sammen med en en stor håndfuld kantareller og andre rørhatte.
Turen gik videre mod Spentrup og det var ad den ægte gamle Hærvej.
På en eller anden grus sti skete det som jeg aldrig i mine 7 år som cykel-cellist har oplevet; en punktering...!
Meget mystisk. Jeg har sat punkteringssikrede dæk på cyklen og lagt ekstra punkterings-sikrende inlæg inden i dækkene. Men de skærvbelagte stier har altså fundet et svagt punkt.
Vi var nødt til at skrive til Peter i Spentrup Kirke at vi blev forsinkede, men nok skulle være fremme før koncerten startede.
Heldigvis havde vi en ekstra slange med og Frederik var genial til at fikse cyklen uden at knække guitar-neglene.
Jeg foreslog Frederik at lave en 'før koncert' selfie, det blev til det her fjollede billede. (:
Der var ca 90 gæster i kirken og Peter Ulvsgaard bød hjerteligt velkommen - og optog vist nok det meste af koncerten. Det bliver sjovt at se.
Alle snakkede om, at d 12. august skulle være den store stjerneskudsaften.
Vi hyggede os gevaldigt med dybsindige emner med Peter og Birgith og et sted omkring midnat kunne man faktisk se hele tre stjerneskud stryge hen over himlen.
Sikken en dejlig dag!
Gik på bare fødder i de mosklædte bakker i Rold skov og fandt et pragteksemplar af en rørhat.
Frederik var et par dage hjemme i Aarhus for at tage køretime og den slags.
Ud på eftermiddagen fandt jeg et sted ved en skovsø med sol, hvor jeg kunne øve på en træstub. Fuglene sang så smukt sammen med celloen - og myrerne bed noget så frækt i mine fødder...
Her er en lille video fra 'skovsø-øvelokalet'
Hviledag i Skørping.
Det var igen øsende regnvejr - perfekt timing.
Dejligt at få hvilet de ømme ben og få 'finetunet' fingersætningerne i de nye satser vi komponerer undervejs på turen.
Nu er vi oppe på tre satser. I sidste ende bliver det en hel suite på 6-7 satser.
Ideen er at vi tager folkemelodier fra de egne vi kører igennem og komponerer over dem. De forskellige satsers karakter handler om nogle af de ting vi oplever undervejs. - Vesterhavets susen og måger i nord - solskin og modvid der kan få pulsen op på turen videre mod syd. Uforudsete udfordringer i midtjylland...
Det er lige præcis det her øjeblik det hele handler om.
Men sjovt nok er cykletaperne og alle strabadserne langt fra overflødige.
For hver koncert tænker jeg: 'Ej, hvor jeg glæder mig!' og bagefter, 'hvor var det dejligt - hvor er jeg heldig, men også, øv nu er der en koncert mindre tilbage.'
Hvis bare man kunne stoppe tiden i de dér øjeblikke.
Anette fra Aarstrup Kirke havde virkelig tænkt på os med en kurv fuld af alt hvad man kan drømme om efter en hård cykeltur.
Der var 'kun' 45 km fra Aalborg til Aarestrup, men der var en del bakker og vi nåede også at gå sukkerkolde undervejs, så rugbrødsboller, Lindt chokolade og en kop kaffe var helt genialt.
Det er som om, at når man må kæmpe lidt for noget, så bliver det mere nærværende.
Når man har tæsket gennem bakkerne i blæst og regn, så sidder man virkelig klar til at spille for alle de søde mennesker der er kommet for at lytte.
- Hver tone er uendeligt vigtig.
Efter koncerten havde vi 12 km gennem Rbild bakker.
Tusmørket faldt på og en tyk mosekonebryg stod over engene imellem de toppede bakker.
Luften var fersk og ren og duftede af sommernat.
Meget af vejen gik ned ad bakke, men så kom Rebild Bakke... Den var LANG og stejl!
Man kan lære meget af sådan en bakke. En ting er at det er hårdt for benene, noget andet er ens tankevirksomhed.
Det bedste trick jeg kender til bakker er, at fokusere på noget andet. Når jeg cykler alene kigger jeg som regel intenst på GPSen, og så pludselig er bakken overstået.
I går havde vi heldigvis en meget interessant snak på tandemen hele vejen op ad Rebild bakke. Det hjalp gevaldigt, selv om det er svært at sankke når man er forpustet. - Forskellen på sport og musik. Håndværket og teknikken der går igen, 'Team-ånden' og følelsen af fortættethed i nuet.
"Hvorfor har du sagt ja til det?" spurgte Frederik meget sødt da jeg sagde, at jeg lige tog ned i Aalborg Zoo for at spille for dyrene på savannen.
Og det er jo egentlig et godt spørgsmål.
I løbet af mine forskellige ture er det blevet et tilbagevendende tema, der viser sig at have flere lag end jeg først bemærkede.
For sjov handler det om at komme ud til nye lyttere, men på andre planer handler det om musik som en kommunikationsform.
Kort fortalt er det fascinerende, hvor forskelligt dyr reagerer på musik, og hvordan det også i høj grad afhænger af hvordan man spiller.
Jeg er ret sikker på at elefanterne ikke ville have reageret sådan som på billedet her, hvis jeg sad og spillede et eller andet fra noder, hvor jeg skulle koncentrere mig om at spille korrekt. Det handler om at musikken spilles til den der lytter.
Dyrepasseren fortalte at elefanters sanser er meget højtudviklede. At de kan mærke vibrationerne fra et tordenvejr gennem fødderne, helt op til 10 km væk. Deres lugtesans er den højest udviklede blandt alle dyr. De kan lugte, hvordan man har det og vidste fx at dyrepasseren var gravid før hun selv vidste af det, da den kom hen og snusede hende på maven.
Gad vide om elefanten kunne mærke at jeg lige havde drukket sort te, eller var testet negativ for corona?
Jeg tror, at det der sker inden i musikerne på scenen kommer med gennem musikken og ud til dem der lytter og det tror jeg i høj grad også var tilfældet med elefanten her.
Jeg andede ikke at Giraffer kan lide Bach.
Prøv at se denne lille video som Maria Madsen filmede: Giraffer lytter til Bach
Billedet her er taget af Marianne Nielsen under Bachs G-dur Præludie.
Endnu et billede af Marianne Nielsen.
Sådan ser jeg åbenbart ud når publikum er 5 meter høje.
På Kompas Hotel her i Aalborg har vi fået ly over weekenden i bytte for at vi spillede til morgenmaden lørdag morgen.
Hotellet er et gammelt sømandshjem som i dag også huser rejsende på Hærvejen.
Det var vældig hyggeligt og føltes som en ægte troubadur byttehandel helt her oppe i anno 2021.
God timing når man har hviledag lige den dag hvor det tordner, hagler og regner dagen lang.
Mine ben var helt som gelé og mit hoved stod ret stille. Den lange etape i går kunne virkelig mærkes. Det blev langt ud på aftenen før jeg fik taget hul på min 'to do' liste. Nød en kop te og udsigten til Musikkens hus fra mit værelse.
Her startede dagen.
Det var helt trist at tage afsted efter sådan nogle hyggelige dage med Svend og Lisbeth. Men landevejene kaldte.
Vi blev forsynet med madpakker, vand og to plader chokolade og så var vi klar til 76 km på tandemen!
Det er ikke fordi der er noget som helst galt med sådan et syn her. Dejlig sol og blå himmel. Det eneste er bare når man har 76 km i den modsatte retning af flaget.
Her er en video fra strabadserne på tandemen mens vi kæmper os frem mod Hans Egedes Kirke for at spille koncert kl 19.30.
Det er nu rigtig dejligt når der pludselig sidder en god ven med et stort smil, på første række blandt publikum. Philip var lige kommet forbi Aalborg som en overraskelse. Det bliver man helt glad af. Bagefter koncerten delte vi en pizza.
Akustikken i Hans Egedes Kirke var helt perfekt.
Jeg håber ikke det er den eneste gang jeg, eller vi, spiller her.
Jeg nød det virkelig fra start til slut.
Føler mig som verdens heldigste cykelcellist i dag. (:
Heidi Lensing sendte mig efterfølgende et digt hun har skrevet under koncerten. Prøv at hør hvor smukt det er:
Jorden Vælde
"Bølger i bjerge løfter bevægende både, der bruser afsted
På en hængende gren sidder den højtflyvende humlebi på sin vej mod fred
I lystigt løb mod det uvisse, er der noget i gære
Før jeg finder fred må jeg glemme
Ved træet græder jeg og det græder med mig"
Det var som et lille paradis hos Svend og Lisbeth på Den Gamle Sation.
Dagen gik med øvning og mange spændende samtaler om kultur, politik og rejser.
Her fik vi en frokost i solen.
Svend plejer at bede folk om ikke at fotografere under koncerterne på Den Gamle Station. - For ikke at forstyrre øjeblikket.
Jeg kan utrolig godt lide den tanke, men sneg mig alligevel til at tage det her billede øjeblikket inden vi gik på scenen.
Mens vi spillede gik solen gik langsomt ned derude og i pausen var der tid til en forfriskning og en sank.
- Og så blev de sidste af mine CDer udsolgt. Det er nu meget rart for de vejede en del i cellokassen.
Smuk udsigt fra bagsædet på tandemcyklen.
Hedelandskaberne dufter himmelsk i sommersol.
Fyrreskovene var fulde af blåbær.
Og så lige en dukker i vesterhavets brusende saltvand.
Det er ægte cykelturné-liv.
65 km kan godt mærkes i benene.
Da vi kom frem til Den gamle Station i Hirtshal, blev vi forkælet at Lisbeth og Svend der havde aftensmad klar i baghaven.
Så er turen i gang!
Fantastisk at spille i Skagen kirke, hvor et dejligt stort publikum lyttede intest med.
I morgen skal tandemen stå sin prøve - vi glæder os til en tur ned over Hulsig-stien og øst over over Nordjyllands smukke hedelandskab.
Fra Hirtshals rammer vi så den ægte gamle Hærvejsrute.
Efter 3 dages intens øvning er vi ved at være klar til åbningskoncert i Skagen Kirke i morgen.
Målet er at være så sammenspillede at de to instrumenter lyder som ét.
På programmet er blandt andet 1. sats af den 'Tandemsuite' vi komponerer sammen undervejs.
Hver sats er lavet over en gammel lokal folkemelodi.
Her, 'Stille Totur fra Thy'.
Det er ret kompliceret at få en tandem fra København til Aarhus.
Er på vej over for at øve med Frederik Munk Larsen.
Det er som om DSB ikke kan lide tandemcykler i togene. Den eneste rute jeg kunne finde - som ikke var ulovlig - var regionaltog til Holbæk, et lift i bil med tandemen på en trailer og så Molslinien Odden-Aarhus.
I går udkom min første CD!
Det er mine egne værker for solo cello indspillet på min hjemmebyggede cello.
Der er absolut ikke mere plads i cykeltaskerne, men heldigvis kan CDerne klemmes ind i cellokassen.
16 stk kunne der blive plads til.
Gad vide hvor mange koncerter der går før der er udsolgt - ?
Jeg har investeret i en retro tandem fra 1980'erne.
Den var til salg i Den Blå Avis forleden.
Mærket er Motobecane og den har 21 gear.
Ham der solgte den sagde, at det er sådan en cykel der kan køre op mod 70 km/t.
Al mekaniken funger perfekt og jeg har justeret styr og sadler så den er optimeret til at race gennem Jylland med en cello og en guitar + oppakning.
Jeg synes den er noget af det smukkeste jeg længe har set - og så er den en drøm at køre på!
Alle de røde mærker er koncerter. - 15 stk indtil videre.
Det bliver mindst til 500 km tandem cykling kan jeg se.
Turplanen er ikke helt færdig og forhåbentlig kommer der lidt flere koncerter i det sønderjyske.