Cello Tandem Tur

 

Blandt cyklister siger man, at det at cykle på tandem sammen er den bedste måde at lære hinanden bedre at kende på.

I juli, august og september 2020 cykler jeg gennem det danske sommerlandskab med forskellige medspillere på cyklen. - Mon ikke det vil tilføje noget nyt til sammenspillet?

I samarbejde med Dansk Cyklistforbund inviterer jeg alle interesserede til at cykle med på særligt smukke strækninger før koncerterne. - Se turplan og tilmelding nedenfor.

På programmet er musik af Beethoven og Bach med flere, samt mine egne kompositioner der udkommer på CD i efteråret.

Bloggen her er en slags tour-dagbog, med notater fra landevejene og koncertsalene.

Cello Tandem Tur Video

 

 

 

29. august - Boller Slot - "Fordi vi ikke kan lade være."

Før koncerten havde Axel Stobberup arrangeret fællescykling ad Bollerstien til slotsparken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- med et musik-stop ved fiskerhusene.

 

 

 

 

 

 

 

Igen var vejrguderne venligt stemt for cellomusik, og bevilligede netop en times solskin til koncerten. Så snart den sidste tone i ekstranummeret havde klinget ud, trak skyerne sammen igen og et brusende regnskyld satte ind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boller Kulturkreds har sans for at nyde livet og om aftenen blev vi forkælet hos Margit og Jørgen. - Jeg faldt i snak med deres søde PR medarbejder, Mette, der viste sig at have et sideerhverv som mavedanserinde. De kan mange ting i Boller, og siger selv 'at de gør det fordi de ikke kan lade være.'

 

 

 

 

 

Det var sådan en fornøjelse at være i selskab med Axel Stobberup, der er arrangør for kulturkredsen.

Han kan også mange ting ud over at arrangere koncerter. Fx gav han mig de her smukke kort som han selv tegner.

Prøv at holde øje med ders arrangementer i Boller Kulturkreds. Fx deres julekoncert d 12. decembre. Den gad jeg godt høre.

Boller Kulturkreds Facebook

 

 

 

28. august - Snoghøj Højskole "Man lytter jo også med øjnene"

"Man lytter jo også med øjnene" sagde de på Snoghøj Højskole. Og så blev de farvede projektører sat op. Det var så fedt at spille her med Frederik Munk Larsen!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederik hjælper en af skolens guitarspillende elever.

Når man går på højskole, har man jo nærmest al den tid man vil, til at instudere nye værker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snoghøj er en eventyrlig bygning, hvor man kan fare vild i en labyrint af gange og værelser. Pludselig er man i den nedlagte kirke, og hvis man går op ad en snæver trappe ender man i det hemmelige bibliotek, der leder videre op til klokketårnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


27. august - Koncert på Uldum Højskole

- Frederik Munk Larsen improviserer en intro til et stykke og jeg prøver at gennemskue hvor lang den er.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

26. august - bjergbestigning og den usynlige muse

I dag besteg jeg for første gang et bjerg med min cello. Himmelbjerget selvfølgelig.

På toppen kom solen frem og jeg gav en frokostkoncert i den tynde luft ved tårnet. (:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

52 km alene på den her i dag.

For et par år siden spillede jeg koncert for Lorelei i egen høje person, ved Rhinen. (I området ved Lorelei klippen hyrer de en ung blond pige til at tage rundt og være Lorelei for en treårig periode.)

I år har jeg på fornemmelsen at en eller anden usynlig dansk muse sniger sig med på tandemen, når ikke forsædet er optaget af en musiker.
Det er i hvert fald længe siden musikken har talt sådan til mig som denne sommer.

 


Det her digt at Heather Alexander rammer følelsen meget godt:

“I am a creature of the Fey
Prepare to give your soul away
My spell is passion and it is art
My song can bind a human heart
And if you chance to know my face
My hold shall be your last embrace.
I shall be thy lover...

I am unlike a mortal lass

From dreams of longing I have passed
I came upon your lonely cries
Revealed beauty to your eyes
So shun the world that you have known
And spend your nights within my own.
I shall be thy lover...

You shall be known by other men
For your great works of voice and pen
Yet inspiration has a cost
For with me know your soul is lost
I'll take your passion and your skill
I'll take your young life quicker still.
I shall be thy lover...

Through the kisses that I give
I draw from you that I will live
And though you think this weakness grand
The touch of death your lover's hand
Your will to live has come too late
Come to my arms and love this fate
I shall be thy lover...

I am a creature of the Fey
Prepare to give your soul away
My spell is passion and it is art
My song can bind a human heart
And if you chance to know my face
My hold shall be your last embrace.”

25. august - "Fortæl mig det hele!"

En hviledag i en sommerhytte i Silkeborg.
Min veninde, der også er cellist og også hedder Ida, ringede og fortlate, at hun er blevet ansat på Det kongelige Danske Musikkonservatorium. Og så har hun straks startet et større projekt i samarbejde med de pædagogikstuderende og violinisten Nikolaj Znaider. - Sikken en opdatering!

"Hvor er du henne? Hvordan går turen? Fortæl mig det hele!" sagde hun.

Her er sådan ca, hvad der fløj ud af munden på mig:

"Jeg spillede den fedeste koncert forleden med Frederik Munk Larsen. Jeg synes det lykkedes virkelig godt. Måske var det fordi programmet og rækkefølgen af stykker var så god. Du ved, vi startede med 'Oriental' af Granados. Den er så svævende, at man mister fornemmelsen af op og ned - sådan drømmeagtigt, hvor tyngdekraften ikke eksisterer. Så fra start blev man ligesom hvirvlet lidt ud af virkeligheden og ind i en fantasi bobble.
Bagefter, Danza Espanola no 5, som vi spillede ret hurtigt for at varme stemningen op.
I midten havde vi et afsnit med Bach solo stykker. Frederik spillede to satser fra en lutsuite og det lød virkelig smukt. Jeg forstår ikke helt hvordan han gør, han sagde han ikke har spillet dem i 3 år. Han kan bare sætte sig ned og spille dem.
Jeg spillede G-dur Suiten. Af en eller anden grund kom jeg til at forestille mig, at jeg skulle vise den til publikum, som om de selv skulle spille den. Det fik hele forløbet i musikken til at give mening på en helt ny måde.
Til sidst spillede vi Oblivion og Libertango. De er virkelig catchy når man rammer det rigtige tempo. Det føltes næsten som om musikken tog over og spillede sig selv. Både os musikere og publikum blev så at sige 'grillet' af Piazzollas flammende musik. 

 

24. august - Musikvideo

Jeg vågnede allerede kl 5 om morgenen og så solen stå op fra mit hjørneværelse på slottet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg gad da godt at bo sådan et sted til daglig.

Ok, afsløret. Jeg kan være et rodehoved...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden der nu var så smukke omgivelser, lavede Frederik Munk Larsen og jeg en musikvideo i den gule stue.

 

 

 

 

 

 

 



23. august - et venligt brev og en slotskoncert

Morten fra Hammel skrev meget venligt og spurgte om det var muligt at cykle med på tandemen fra Langå til Ulstrup Slot. Det var det!

Vi havde en hyggelig snak på vejen om lighederne mellem lystfiskeri og musik. 
Om den følelse når der opstår 'flow' og man smelter sammen med nuet.

 

 

 

 

 

 

 

Han gav mig denne anordning som bruges til fiskeri og kaldes en 'spinner'.
Kom til at tænke på at der er en hvis lighed mellem spinneren og min tandem, som jeg forsøger at fange så mange medspillere og med-cyklere på som muligt. (:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var fantastisk god akustik på Ulstrup slot. 
Ud fra Frederik Munk Larsens og mit intense udtryk på billedet her, synes jeg det ligner at det er taget mens vi spiller Piazzolla, Libertango.

 

 

 

 

 

 

 


Bagefter inviterede Lise på rosevin fra papæske i krystalglas - serveret med Tuc med sourcream and onion smag.

Altsammen i hendes lejlighed på slottet.

Vores 'fanklub' fra kollektivet spurgte Frederik og mig om vi selv var tilfredse med koncerten.

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg det var en af de bedste koncerter - sådan en man tænker tilbage på. Jeg tror Frederik var enig.

 

 

 

 

 

 

 

Lise gav os en formidabel rundvisning i slottets gemakker. Krydret med røverhistorier fra hendes eget farverige liv i både England, USA og Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familieportrætter på flyglet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rundvisningsholdet med Lise i midten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22. august - Dagen derpå

 

Der var nogen der havde slemme tømmermænd efter sommerfesten, så vi tog naturligvis ud på tømmerflåden på den hemmelige skovsø.

Jeg er helt betaget af de søde mennesker i det her kollektiv og deres ærlige og humoristiske omgangsform.

 

 

 

 

 

 

 

 

Om aftenen havde jeg en Airbnb i Langå med guitar inkluderet.

Jeg kan ca 5 akkorder, så der er lang vej før det lyder lige som de dygtige guitarister jeg har spillet med på turen.

 

 

 

 

 

 

21. august - Selskab af en bjergrytter og sommerfest

Det var ret heldigt at Hans er så glad for at cykle.
Han indtog pilotsædet og kørte med hele vejen til Aarhus fra Alken. Det var også et held at han er lidt af en bjergrytter.
Han sagde simpelthen at han elsker bakker. Og det kunne man godt mærke.
Jeg er ret sikker på at han er den jeg har kørt hurtigst med på tandemen. Både op og ned ad bakke!

 

 

 

 

 

 

 

 

Pludselig var jeg fremme til 'Sommerhavefest i kattepaladset' i min veninde Natalies kollektiv.
Der var både bål og boomboks til den lyse morgen. Vi hyggede os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20. august - Når solen smiler og stjernerne blinker

Hans Badsbjerg Mortensen, i den blå jakke, er formand for cyklistforbundet i Skanderborg og han havde fået den skønneste ide med at lave en naturkoncert ved Mossø med Alkenkoret og mig.

Inden koncerten skulle vi naturligvis cykle i flok fra Skanderborg.

Jeg synes vi var en tapper flok, for det havde regnet og blæst hele dagen og det var både koldt og gråt og da vi mødtes kl 19.00.

 

 

 

 

 

 

Men tænk sig, hvad der skete. 

Som ved et trylleslag fordampede alle skyer så snart koncerten gik i gang og aftensolen smilede til os alle mens musikken spillede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har aldrig set noget lignende, eller spillet i vandkanten af en sø i den slags aftenlys.

Franseska Mortensen tog dette smukke billede og fortalte at der endda var hejrer der kredsede i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagefter var der fællessang med coronaafstand og lejrbåls jam til langt ud på natten.

Himlen lyste op med tusindvis af stjerner og vi var flere der så et langt stjerneskud flyve forbi.

En der vist hed Kresten sagde "Pis, jeg glemte at ønske."
En anden sagde "Hvor lang tid har man egentlig til at ønske?"
Vi blev enige om at det må være det første der falder én ind når man ser et stjerneskud. - Og at det kun kan gå i opfyldelse, hvis man holder det hemmeligt.

Jeg ved ikke helt med mit ønske. Man skal passe på, hvad man tænker på mens man kigger stjerner. Pludselig hænger man på et eller andet.
Jeg vil dog ikke annulere det ved at sige det til nogen. 

 

 

 

 

16. august - Vedbæk med Lars Hannibal - Et splitsekund jeg aldrig glemmer

Lars Hannibal og jeg spillede blandt andet Bachs Air fra Orkestersuiten i D-dur.
Ufattelig smuk musik.
Midtvejs er der en takt hvor der ikke sker andet end en enkelt tone i begge vores stemmer. Til vores prøver havde vi holdt denne tone så lang tid som noteret. Men så sagde Hannibal "Vi kan jo lige prøve at tage lidt tid her".
Det var helt genialt. Det splitsekund ekstra vi holdt tonen inden vi gik videre, gjorde en verden til forskel.
Pludselig nåede man at vente på hvad der mon ville komme. Og næste frase foldede sig ud på den mest vidunderlige måde. Måske lidt som solens første glitrende stråler om morgenen.
Det er svært at beskrive den slags med ord,
men-men, så smukt det var.
Jeg glemmer det aldrig.

Tak til Lars Hannibal for at være med på 4 etaper af min Tandemtur.

 

 

15. august - Hviledag

 

Jeg har hørt at det er mellemrummene der er de vigtigste.
Det er mellemrummene mellem vores fingre der gør os i stand til at gribe og tage fat.

Måske er det smukkeste i musikken pauserne mellem tonerne.
Men humlen er, at pauserne er hvad de er i kraft af det der er på hver side af dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



14. august - Koncert på Nivaagaard Malerisamling

 

Luften var lun, skovduen kurrede i kastanietræet og publikum sad og nød en kølig drik mens vi spillede spansk musik på terrassen ved Nivaagaard.

En stor fornøjelse at spille med Carsten Grøndal!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På cyklen efter koncerten mødte dette smukke syn mig langs Strandvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13. august - Dragør med Carsten Grøndahl

Carsten Grøndahl og jeg forberedte vores program med Spansk musik på Nivaagaard. Det var ret så varmt i hans drivhus...

Vi cyklede en tur på tandemen i Dragør, købte æg hos de lokale, og fik en frokost på havnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

11. august - Rejsedag tilbage til København

Godt selskab til morgenmaden.

Gudrund Aspel - til venstre - er kvinden bag Folkeuniversitetet, og det er virkelig helt utroligt hvad hun kan få til at ske.

Hun får de skønneste ideer og så får hun alle omkring sig med på dem. Jeg ved ikke hvordan hun gør, men hendes oprigtighed, handlekraft og indleven smitter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gudgun gav mig den her bog med hjem.

Meget spændende læsning!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. august - Laurentii tårer på Skærum Mølle Folkeuniversitets center

Vågnede kl 5.30 til denne udsigt og oplevede 'tågen letter'.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var stadig ret sulten, og af en eller anden grund var der ikke engang en købmand i de små byer, som fx Idom, jeg kom igennem.

Men så stødte jeg heldigvis på en familiekomsammen på vejen, og de kunne da godt tænke sig lidt Bach til frokosten, og så fik jeg en lækker vegetar sandwich i bytte. Jeg glemte desværre helt at tage et billede fordi jeg var så sulten...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tog en dukkert i Storeåen for at se lidt mere præsentabel ud til aftenens koncert.
Storeåen udspringer syd for Ikast og er med sine 104 km Danmarks næstlængste å. Det er jo dejligt, men det bedste ved den var nok at vandet var iskoldt, selv om luften stadig var 30 grader.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederik stødte til på de sidste km til Skærum Mølle.

Koncerten var et samarbejde med astronom Ole J. Knudsen i anledning af Laurentii Tårerregn (en række aftner i august med særligt mange stjerneskud).

Jeg synes selv vores program passede godt til en stjerneskudsaften. Der var både en nocturne, Dowlands "Flow my tears" og Villa Lobos's Bachianas Brasileiras som er en hyldest til månen.

Vi spillede først i laden og så under åben himmel, hvor Ole fortalte om 'tårerregnen'. Det var den sidste lyse nat på disse breddegrader, men mørkt nok til at flere publikummer så stjerneskud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg så ikke nogle stjerneskud, til gengæld fik både Frederik og jeg et stykke stjerneskud forærende af Ole.

Tænk den her lille jernkrystal et en flis af et stjerneskud der er kommet hele vejen fra det ydre rum og er dumpet ned et sted i Sverige. Nu bor den i min cellokasse og hver gang jeg ser den bliver tid og rum sat i perspektiv. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. august - Endelig...

... et par dage, hvor jeg kunne udleve mit sande jeg som 'vild-cellist'.

Efter ca 50 km alene på tandemen slog jeg lejr her på Ølgryde primitiv teltplads ved en smuk uberørt skovsø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var løbet tør for proviant og der var mange km til nogen form for civilisation.

De her mætter desværre ikke så meget i længden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og det gjorde de her heller ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftenøver med myggeakkompagnement...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. august - En varm dag

Når jeg tænker over det var det måske ikke det rette sted at tage en dukkert med så mange mennesker på et sted. Men vældigt forfriskende var det, på en dag hvor luften var tyk af varme og termometeret viste 29 grader.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et ganske udemærket 'øvelokale' ved en af Silkeborgsøerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7. august - 3 timers søvn, en bagende togtur, 20 km tandem og Silkeborg Classics koncert

Jeg pakkede selvfølgelig til kl 3 om natten og skulle alt for tidligt op og med toget til Silkeborg.

 

Tandemcykler må desværre kun komme med i IC4 tog og regionaltog, hvilket gør det til lidt af et projekt at tage til Jylland.

- En tandem koster to cykelbilletter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

På vej til koncert.
Jeg vil gætte på at Frederik Munk Larsen, mig, to tasker, telte, soveposer, vand og instrumenter tilsammen vejer knapt 200 kg. Det er da ret imponerende at en enkelt cykel kan bære det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var så fuldt som der nu må være i disse coronatider. Silkeborg Classics er dog med på noderne og streamede hele koncerten til dem der ikke havde fået 'live-plads'.

- Det var sørme en fornøjelse at spille her!

 

 

 

 

 

 

 

6. august - Vallø Kirke med Lars Hannibal

Udsigten fra bagsædet før koncerten...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... og efter.

 

Sommerens skønhed siver helt automatisk ind i musikken når man cykler rundt i den slags landskaber.

- Så aftenens program indeholdt blandt andet Bachs Air krydret med duften af nyslået hø.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg synes vores instrumenter matcher i både farve og klang. Jeg nyder hver tone med Hannibal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter koncerten fik jeg dette fine portræt af en kunstnerisk publikum.
Måske er der hele to små skytsengle med mig på denne tur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere samme dag.

Tandemdækkene var faretruende porøse og sprækkede hele vejen rundt.

Ikke noget jeg havde lyst til at hive Lars Hannibal med ud på før koncerten.


Eneste problem var, at de har et meget sjældent mål: 26 x 1½.

Ifølge ti forskellige cykelhandlere i København kan de dæk kun fås på det sorte marked...

 

 

 

 

Jeg havde næsten givet op på at finde dem og tænkte jeg måske kunne lave en nødløsning med nogle 'anti-plat' indlæg og en stak dæklapper.

Men tænk i Vesterbro City Cykler - en lille bitte forretning- havde de tilfældigvis 8 stk hængende. Og så var han oven i købet så sød at sætte dem på.

Dagen var reddet +  de næste etaper på ca 150 km mellem Silkeborg og Skærum Mølle.

 

 

 

 

 

 

 

 

5. august - Fællescykling og P2

Cyklen nåde da at blive køreklar og vi var en hel flok der cyklede fra Lejre.

Selv med porøse dæk og en drilsk gearskifter lagde Lars Hannibal og jeg os i føregruppen, skarpt forfulgt at pressen.

Frederik Bjerre Andersen fra P2 interviewde undervejs og jeg blev helt blød om hjertet, da Hannibal med største selvfølgelighed forklarede at han så tandem-cyklingen som en helt naturlig del af opvarmningen til sammenspillet i koncerten.

Foto: John Ø. Jensen

 

 

 

Fremme ved kirken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den kære Mette havde lavet den lækreste Gazpacciosuppe med alt fra haven som vi lige kunne spise inden koncerten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her fortæller jeg Frederik Fra P2 om ideen med turen:
At cykle tandem kræver et tæt samarbejde, hvor man skiftes til at lede og følge og hvor man virkelig skyder fart når synkroniciteten er i top. Meget ligesom i musikken.

 

Hør udsendelsen her: P2 rapportage af Frederik Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Gevninge er folk simpelthen så generøse.  Se nogle flotte blomster - de røde matcher jo cellokassen fuldstændig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prøv at se hvor mange der var ankommet på cykel!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. august - En kærlig hånd

 

Der var mange stive led på begge kæder. Det er der ikke noget at sige til efter 30-40 år i en garage i Tølløse.

Dækkene er også helt porøse og gearskifteren virker ikke rigtigt, men det skal nok blive klar til etapen i Lejre med Lars Hannibal i morgen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godt med en bog der forklarer det hele!

 

 

 

 

 

 

 

 

3. august - En ny ven for livet?

 

Det viser sig at det ikke er muligt at leje en tandem noget sted imellem Silkeborg og Skærum, hvor næste etape ligger. Så der var ikke andet at gøre end at købe en selv.
DBA havde mange gamle tandemcykler, men ikke nogen der var ældre end den her, så den faldt jeg for lige på stedet.

En italiensk veteran-tandem fra en gang i 1970'erne.
Mærket er Gitane og det er en rigtig stålcykel med 10 udvendige gear.

Tænk hvor mange eventyr man kan tage ud på på sådan en.

 

2. august - Det var som en drøm,

at spille med Lars Hannibal.
- Og mon ikke det var første gang i verdenshistorien at nogen cyklede ind i Ansgar Kirke på en tandem for at give koncert.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30. juli - Fællescykling og Tango i det fri

Her er udsigten fra bagsædet på tandemen. Vi var en hel lille flok af musikere, publikummer og koncertarrangør, der cyklede de 10 km ra Nørre Alslev St til Orenæs.

Den lokale presse var også forbi:

Folketidende.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kørte med pæn fart på den her supertandem med 7 gear.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er så udsigten fra 'backstage' i koncertteltet på Orenæs.

Vi spillede toangoer og latinamerikansk musik.

Hvem er det dog der har sagt, at tango er ikke en dans, "Tango er længslen efter det der aldrig må ske og længslen efter det der aldrig er sket." - ?

 

 

 

 

 

 

 

 

Birgitte Getting er en ægte ildsjæl.

Efter koncerten blev vi forkælet i salonstuen og tog et billede med hendes smarte selfiestang. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

27. juli - Judasører

 

Mon Judasører er godt for hørelsen?
De føles fuldstændig som museører - hvis man nogensinde har mærket sådan et.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25. juli - Et par solo-stop

 

Morten Hermansen tog nogle flotte fotos til dagens første koncert

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stearinlyskoncert i Birkerød Kammermusikforening.

Foto Morten Hermansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Celloen klingede overraskende varmt og fyldigt til aftenens koncert med Bach under Blodbøgen ved Ballerup Kirke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23. juli - Musik i Hanherred

Mors har nogle fantastiske landskaber med bakker, klitter og klinter hvor man kan se tidens aflejringer 55 millioner år tilbage.

Her er vi på vej til Feggesund Færge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi så meget civiliserede ud til koncerten i Øsløs kirke, men på vej til overnatningen på Kirsten Kjærs museum stod det ned i stænger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22. juli - Det har jeg ikke prøvet før

 

Dagen startede med 20 km alene på tandemen.

Skoven var fuld af modne hindbær og skovsyrer - de smager faktisk rigtig godt sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et eller andet sted midtvejs blev jeg pludselig stoppet af en en bil der overhalede. Det viste sig at være Mette og hendes mand fra Gevninge Kirke, hvor jeg skal spille med Lars Hannibal d 5. aug.

- Sikken et sammentræf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederik Munk Larsen er lektor ved Konservatoriet i Aarhus, og så er han lidt af en vandrende guitarist. Han har flere koncertture på hundredevis af kilometer bag sig.

Så han var ikke svær at lokke med på tandemen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har aldrig spillet sammen før, men havde aftalt at mødes på Sønder Dråby teltplads og holde vores første prøve i bålhytten.

Det var pænt koldt og vådt...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

...men så lavede vi bål og brændenældesuppe til aftensmad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21. juli - Tandem ilddåb og TV

Thomas Olesen fra Rybjerg Kirke er en organist der både kan betjene orgel- og cykel-pedaler.

 

Efter vores begges ilddåb på tandem i ruskende blæsevejr spillede vi koncert sammen i Rybjerg Kirke.

 

Der var stuvende fuldt i den gamle kirke og Kasper Hovmand og Morten Fyrstenborg fra TV Midt Vest dokumenterede åbningskoncerten i dette indslag:

Åbningskoncert artikel og video


 

 

 

 

 

 

Thomas Olesen og mig i TV-interview med TVMV

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En tandem er nu en utrolig opfindelse

 

 

 

 

 

 

 

20. juli - Fra København til Snedsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17. juli 2020 - Teltet er intakt

På mandag starter turen

Pakkeliste:

Cello
Noder
Nyvasket koncertkjole
Røde sko
Nodestativ - Det har Irene
Telt
Sovepose
Liggeunderlag
Lappegrej
Pumpe
Cykelhjelm
Vandflaske
Regnjakke
Solcreme
Powerbank

















Koncerter

29. august eftermiddag - "Cello Tandem Tur" ved Boller Slot. Cykl med i 3 km fra Horsens kl 14.00
28. august eftermiddag - "Cello Tandem Tur" Klimafolkemøde i Middelfart
Aflyst pga coronasituationen 26. August kl 19:30 - "Cello Tandem Tur" Beethoven med Eskild Winding Skovbakke, Johannes Larsen Museet
23. august kl 15.00 - "Cello Tandem Tur" Ulstrup Slot. Fællescykling med interesserede publikummer før koncerten
20. August kl 20.00 - "Cello Tandem Tur" med Alken-koret. Friluftskoncert Vædebro, Mossø. Kom og cykl med i 6 km fra Skanderborg kl 19.00!
16. august kl 15.00! - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Vedbæk Kirke
14. august kl 19.30 - "Cello Tandem Tur" Nivaagaard - udendørskoncert
10. august - "Cello Tandem Tur" med Eskild Skovbakke Winding, Beethoven Sonate i A-dur med fortælling, Skærum Mølle
7. august kl 19.00! - "Cello Tandem Tour" med guitarist Frederik Munk Larsen på Silkeborg Classic Festival
6. august kl 19.00! - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal i Vallø Kirke
5. August aften - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Gevninge Kirke evt fælles cykling med publikum ad Ledreborg Alle (tour-de-france-rute!)
Aflyst pga coronasituationen 3. august kl 19.30 - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Skumringstime i Hørby Kirke
Aflyst pga coronasituationen 2. august formiddag - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal til 'Haven og Rosenkåring' 2020 i Valbyparken
2. august kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal i Ansgar Kirke, Nørrebro
Aflyst pga coronasituationen 1. August kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" koncert med Lars Hannibal i Kregme Kirke
Aflyst pga Coronasituationen 27. Juli kl 19.30  - "Cello Tandem Tur" med Teresemarie Lisiux. Søholm Opera, Landevejen 7, Nordby Samsø
Aflyst pga Coronasituationen 26. Juli kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" Beethoven Sonate i A- dur med Teresemarie Lisiux, Nyvangskirken Kalundborg
23. juli kl 19.30! - "Cello Tandem Tur" med Frederik Munk Larsen til Musik i Hanherred, Øsløs Kirke
21. Juli kl 18.00 - "Cello Tandem Tur" med Thomas Olesen i Rybjerg Kirke.
Aflyst pga Coronasituationen 19. juli kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" - Med Christiane Bayer Hvas i Viby Kirke, Aarhus
Aflyst pga coronasituationen 10. juli - kl 12.00 - "Cello Tandem Tur" med Jacob Olsen, Gilleleje Kulturhavn
9. juli kl 14.00! - "Cello Tandem Tur" med Poul Rosenbaum, Københavns musikplejehjem Sølund

Aflyst pga coronasituationen - 11. september kl 17.00 - "Cello Tandem Tur" Birkerød Kulturnat med Kæthe Kristiansen og Flauto Piccolo - Birkerød Bibliotek

6. september kl 15.00 - "Cello Tandem Tur" Koncert med Filip Forsberg i Brøndbyøster Kirke

29. august eftermiddag - "Cello Tandem Tur" ved Boller Slot. Cykl med i 3 km fra Horsens kl 14.00

26. august kl 12.00 "Cello Tandem Tur" på Himmelbjerget. Vær med til at bestige Himmelbjerget og nyd 20 min cellomusik på toppen. Vi mødes kl 12.00 ved parkeringspladsen til Hotel Julsø

23. august kl 15.00 - "Cello Tandem Tur" Ulstrup Slot. Max ca 45 publikummer. Fællescykling med interesserede publikummer før koncerten

20. August kl 20.00 - "Cello Tandem Tur" med Alken-koret. Friluftskoncert Vædebro, Mossø. Kom og cykl med i 6 km fra Skanderborg kl 19.00!

16. august kl 15.00! - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Vedbæk Kirke

14. august kl 19.30 - "Cello Tandem Tur" Nivaagaard - udendørskoncert

10. august kl 19.30 - "Cello Tandem Tur" Sankt Laurentii Tårer og cello musik til stjerneskudsaften på Skærum Mølle

7. august kl 19.00! - "Cello Tandem Tour" med guitarist Frederik Munk Larsen på Silkeborg Classic Festival

6. august kl 19.00! - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal i Vallø Kirke

5. August kl 19.00! - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Gevninge Kirke. Fælles cykling for publikum og musikere fra Lejre Museum kl 17.50

2. august kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal i Ansgar Kirke, Nørrebro

30. juli kl 16.30 - "Cello tandem Tur" Orenæs Saloner sammen med Frederik Munk Larsen. Kom og cykl med i 11 km fra Nørre Alslev St. kl 15.10. 'Selv-picnic' og salg af drikkevarer før koncerten

25. juli kl 15.00 - "Cello Tandem Tur" musik og fortælling, Birkerød Kammermusikforening i Mantziushaven, Birkerød

23. juli kl 19.30! - "Cello Tandem Tur" med Frederik Munk Larsen til Musik i Hanherred, Øsløs Kirke

21. Juli kl 18.00 - "Cello Tandem Tur" med Thomas Olesen i Rybjerg Kirke.

 

Aflyste koncerteter:

Aflyst pga coronasituationen 26. August kl 19:30 - "Cello Tandem Tur" Beethoven med Eskild Winding Skovbakke, Johannes Larsen Museet

Aflyst pga coronasituationen 3. august kl 19.30 - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal - Skumringstime i Hørby Kirke

Aflyst pga coronasituationen 2. august formiddag - "Cello Tandem Tur" med Lars Hannibal til 'Haven og Rosenkåring' 2020 i Valbyparken

Aflyst pga coronasituationen 1. August kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" koncert med Lars Hannibal i Kregme Kirke

Aflyst pga Coronasituationen 27. Juli kl 19.30  - "Cello Tandem Tur" med Teresemarie Lisiux. Søholm Opera, Landevejen 7, Nordby Samsø

Aflyst pga Coronasituationen 26. Juli kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" Beethoven Sonate i A- dur med Teresemarie Lisiux, Nyvangskirken Kalundborg

Aflyst pga Coronasituationen 19. juli kl 16.00 - "Cello Tandem Tur" - Med Christiane Bayer Hvas i Viby Kirke, Aarhus

Aflyst pga coronasituationen 10. juli - kl 12.00 - "Cello Tandem Tur" med Jacob Olsen, Gilleleje Kulturhavn

Aflyst pga Coronasituationen 9. juli kl 14.00 - "Cello Tandem Tur" med Poul Rosenbaum, Københavns musikplejehjem Sølund