Tour de Fyn
FYN CYKLER SAMMEN
Hop på cyklen og kør med på en eller flere etaper Fyn rundt!
Er der noget bedre end frisk vind i håret, fuglesang fra oven og eventyr langs landevejene?
Jeg tager celloen på bagagebæren og cykler Fyn tyndt fra d 27. maj til 6. juni med 17 koncerter på 11 dage.
Turen er arrangeret af Dansk Cyklistforbund og du kan se turplanen og koncerterne her:
Her på bloggen kan du følge med backstage og se billeder fra dagens etape og koncerter.
6. juni - Fyn har nu Cyklet Sammen!
Der er så idyllisk at det halve kunne være nok i Sulelængen i Magtenbølle.
Der var markvandring, lirekassemand, klovnerier, kaffevogn, hjemmepresset æblemost og cello på programmet denne søndag.
Markvandring i Jørgen og Ingrids 'baghave'. Jeg lærte et nyt begreb. Hveden var ikke 'skredet' endnu. Dvs at kornene ikke var kommet frem endnu. - 'Den fede hvede'.
Der var mange mennesker............
Martin og Bobby
Det Mindste Cirkus - Den stille Klovn. Det kalder Arne Bjørk sig når han tager ud og underholder. Han er en af de sidste 'rigtige' klovne.
Ligesom alle børnene var jeg helt tryllebundet af hans optræden. Det var så poetisk, minimalistisk, magisk og sjovt.
Niels Svalebøg er lirekassemand af proffesion. Hans instrument har den dejligste bløde klang. Vi havde ikke nået at forberede sammenspil i denne omgang, men han sagde han har en del Bach liggende derhjemme som vi kunne forsøge os med en anden gang. - Mon ikke lirekasse og cello klæder hinanden?
Det har jeg i hvert fald aldrig prøvet før.
Rotten på hans kasse var næsten levende...
Det er helt mærkeligt at det her var den sidste koncert på et 11 dages eventyr med 19 koncerter.
Vejrguderne har været ualmindeligt venlige, Musen har cyklet med i cykelkurven, jeg har haft de ædleste sammenspilspartnere i form af fugle, sommervind og torden - for ikke at tale om modige frivillige cykel-spillere på alle koncerter.
Vi har været det ene stærke cykelhold efter det andet gennem Fyns smukke bakkede landskaber.
Fyn har virkelig Cyklet Sammen!
Tænk at man som cellist kan være med til at slå et slag for noget så vigtigt som cyklisme.
Jeg er dybt taknemmelig for at Jørgen Bjerring, Jens Fabricius og Birte Strandby har arrangeret sådan en Tour de Fyn med cellomusik!
Og så glad for alle de søde dejlige mennesker jeg har mødt på landevejene og til koncerterne.
1000 tak (:
5. juni - Et palads af sol og lys og glæde
"Et palads af sol og lys og glæde" Det er sådan Carl Nielsen beskriver sit barndomshjem i Nørre Lyndelse. Og sådan her ser der altså ud.
Carl Nielsens violiner og horn hænger der stadig. Især den til venstre ser spændende ud, synes jeg.
Museumsinspektøren, Ida-Marie Vorre og jeg havde planlagt en kombination af fortælling og musik rundt i Carl Nielsens barndomsland. En kæmpe gruppe cyklister fra klubben 'Cykelkæden' var med til dette arrangement.
Carl Nielsen har været et lysende væsen og del af datidens Vitalistbevægelse. Men som Ida-Marie sagde så har han også haft sine udfordringer. Det er sjældent lyset skinner så klart, hvis ikke det kommer af kontrasten til mørket.
Når man ser den her samling af billeder af Carl, ved man at han har haft mange sider og en god portion humor.
Undervejs på turen gennem Carls barndomsland kom vi forbi Bramstrup.
Det var aftalen at jeg skulle spille Bach i laden her, for Carl Nielsen var nemlig meget inspireret af Bach.
Jeg troede egentlig bare jeg skulle spille i en almindelig lade, så jeg blev ret overrasket da jeg trådte ind af den lille trædør og så det her enorme rum.
Akustikken var som i en katedral!
Træet, som den er bygget af er fra de egne hvor Emil fra Lønneberg har leget. Langsomt voksende træ der reflekterer lyden helt perfekt.
Ida-Marie Vorre er en utrolig formidler. Hun fortalte så spændende om Nielsen familien. Hvordan moren, Maren Kirstine, lærte sine børn at drømme. At tænke på noget man gerne vil, ikke sige det til nogen, men blive ved med at tænke på det og arbejde hårdt indtil det bliver virkelighed.
Efter ca 10 km med fortælling og musik i det dejlige vejr var vi tilbage på museet.
Det blæste en del og heldigvis var der bananer tilbage som jeg kunne bruge som nodeholder.
En fantastisk oplevelse at spille Carl Nielsens egen musik lige her hvor han selv har boet.
Sluttede dagen af hos Jørgen og Ingrid i Magtenbølle. Prøv at se et hyggeligt orangeri de har. - Det er også lidt af et palads.
4. juni - Langeland
Fyn Cykler Sammen holdet her tog til Langeland.
Vi skulle op til Tranekjær og spise en frokost ved slottet og have lidt cellomusik til desert.
Gourmet mad og slotsudsigt!
Vi rykkede ind i hestestalden til musikken. - Jeg fik vist mit coronapas for første gang på hele turen. Har fået lavet kvick tests hver tredje dag og er hver gang lettet over at være negativ.
Det ville være så ærgeligt hvis turen skulle ende brat med en omgang corona.
Pludselig måtte vi skynde os videre, for det viste sig at der sad 70 mennesker og ventede på cellomusik i Hildegard von Bingens urte-medicin-have.
En fantastisk oplevelse med lyttere hele vejen rundt.
Der var mange botanik-eksperter blandt publikum her, og derfor også ekstra interesse i de træsorter jeg har brugt til at bygge min cello.
Koglespringvandet som jeg spillede ved var vidst lavet i Tuja som er blødt, men fuldt af olier og harpiks som gør det vandresistent.
På vej til aftenens koncert på Langeland Efterskole blev vi mødt af en flok glade elever fra skolen der var kørt os i møde for at lede vejen det sidste stykke.
Jeg fik som sædvanlig ikke taget et billede under koncerten, men bagefter havde vi det gevaldig hyggeligt.
En af drengene på skolen kom og viste mig sin banjo som han lige har lært at spille på - meget imponerende.
"Kom og sæt dig i midten!" grinede de da vi tog det her billede.
Det var virkelig rørende at høre, hvad de havde oplevet i cellomusikken. Helt fortryllende, søde unge mennesker med poetiske og kunstneriske sind.
- I er så velkomne til at lave en digtsamling om maskuline og feminine energier inspireret af cellomusik. Eller selv at bygge en cello og cykle med på min næste tur!
På turen tilbage til Taasinge kørte jeg og tænkte på noget en af lærerne på skolen havde sagt mens vi snakkede under middagen.
Hun var halvt grønlænder og fortalte, at en af de særlige ting ved Grønland er forholdet til tid.
Den 'går' nemlig ikke der oppe.
På Grønland siger man ikke 'tiden går' man siger 'tiden kommer'.
Og sådan lever de i samspil med naturen og hvad årets gang bringer.
3. Juni - World Bicycle Day
Det lynede og tordnede natten lang, men da jeg vågnede var alt ved det gamle og jeg kunne øve i det smukke solskin i Jens og Ritas halmhus.
Skrabede et tykt lag tørret mudder af koncertskoene.
Fandt desværre en rød peber i bunen af en af cykeltaskerne. Den havde gemt sig sammen med regntøjet, lappegrejet og andre ting jeg kun bruger i nødstilfæle.
Den var ligesom blevet flydende og alt måtte ud og vaskes...
På vej fra Ulbølle til Svendborg går vejen over Hvidkilde. Midvejs er der 2 km uden cykelsti. Det er smalt og vejen bugter sig og bilerne kører hurtigt. - Godt min cellokasse lyser sådan op.
Det er ikke en helt ufarlig strækning.
3. juni er World Bicycle Day og det blev fejret på torvet med alverdens cykelaktiviteter og boder.
Jeg havde æren af at deltage i festlighederne med en koncert på Torvescenen.
Jeg lagde ud med Bachs skønne præludie i G-dur og så snart den sidste tone var klinget ud lød der et jubelråb fra en ung mand blandt publikum.
'He made my day' - er det ikke sådan man siger?
Jeg tror også gode gamle Bach ville have elsket den begjstring.
Billedet her er taget af fotograf Knud Mortensen.
Det var i det hele taget rigtig fedt at spille på torvet. Der var hele 4 friske frivillige til at spille værket for cykel og cello.
Til koncerten om aftenen i Vor Frue Kirke var der to lokale malere Jens Kock og Anette Bøtter som portrætrerede mig undervejs.
De lavede en hel række vildt flotte malereier.
Jeg fik lov til at væle et fra hver af dem. De skal op og hænge i mit øverum!
Så var det bare noget med at komme til Taasinge.
Nåede frem til min overnatning i denne romantiske bådhytte i vandkanten hos Peter og Ingerlis.
Sikken en dejlig dag.
Hurra for cyklismen!
2. juni - Internettet er stoppet her, resten kommer i morgen
Dagen startede med at min airbnb vært Lotte og jeg kom til at snakke om flamingo sang. - Sang ikke dans.
Hun synger flamingo og viste mig nogle utrolige gamle sort hvid optagelser med sang der går gennem marv og ben.
På vej til færgen 1 - 'Tjørneport'
På vej til færgen 2 - 'Øvestop'
På vej til færgen 3 'Duften af hybenroser'
Mental øvning på færgen.
Det her billede er essensen af 'Fyn Cykler Sammen'!
Vi var et helt optog af cyklister der fulgtes fra Ballen Havn til den hemmelige lysning i skoven, hvor aftenens koncert var.
Vi var rigtig mange der mødtes i Ballen Havn og cyklede ud til den hemmelig lysning i skoven, hvor alt var gjort klar til koncert.
Det startede sådanset rigtig fint. Ulrich Klostergaard, Louise, Emma, Lisa, Line og jeg spillede mens folk fandt deres pladser. Der var stole og bænke til alle og fulene sang med, som vi håbede på, MEN...
... så pludselig kom uvejret...
Fuglene blev helt stille. Det lynede og tordnede og så kom regnen i store tunge dråber.
Jeg har aldrig før haft selvete Thor til at stå for forspillet til Bachs G-dur præludie.
Der er virkelig stil over det når et tordenskrald gjalder i skoven, hvorefter celloens sprøde toner feltter sammen med efterklangen.
Så snart vi havde fået sat pavillionen op stoppede regnen. - Heldigvis, for en cello har ikke godt af for meget regn.
Som man kan se på mit og publikums ansigtsudtryk, spillede jeg et ret alvorligt stykke der passede meget fint til vejret, synes jeg selv.
Jens Fabricius har fotograferet.
Her er kvintetten efter koncerten. Ulrich Klostergaard kan virkelig noget med at arrangere musik der klinger så naturens urkrafter vækkes.
Jeg fulgtes med Jens og Rita til Ulbølle hvor de bor, og vi nød en helt særlig solnedgang mens vi cyklede gennem markerne i den lyse sommernat.
1. juni - Undskyld mængden af billeder - Oplevelser fra tværs over Ærø
Sådan en dag, hvor jeg vågnede kl 7 og hoppede diretkte i koncertøjet.
Så gik turen med færgen til Ærø.
Ærø er ren idyl af højeste karat. Jens Fabricius og jeg cyklede forbi Søbogaard 'slot'.
De har en koncertsal hvor jeg godt gad at optræde engang!
Jens fra Cyklistforbundet var min cykelmakker hele dagen, og midt på en landevej mødte vi to han kender. De var i gang med at vandre Ærø rundt og vi inviterede dem naturligvis til koncert i Ærøskøbing kl 15.30!
Kom lidt for sent frem til Borgnæs Vandmølle - Der er mange bakker på Ærø...
Heldigvis havde indehaveren Jytte forkælet gæsterne med pandekager, så alle var glade.
Foto, Jens Fabricius
De her tykke Ærøske pandekager kan man altså godt rejse langt efter.
Som jeg sagde til Jytte, så er de lige præcis sådan som jeg synes en cello skal lyde: Bløde, saftige, med sprød kant, fedtede og lige tilpas søde...
Toppet med frisk hjemmelavet stikkelsbærsyltetøj, så bliver det bare ikke bedre.
Det var skønt at spille koncert her og jeg gjorde mit bedste for at få celloen til at klinge som en Ærøsk pandekage. (:
Nogle gange sidder der en og lytter på en eller anden uforklarlig måde, hvor man som musiker bare kan mærke det. Deres opmærksomhed kan på en måde føles som stråler eller noget i den stil. Sådan en var Niels. Vi faldt i snak bagefter og han sagde selv at det var somom han kunne mærke musikken og hvad der der ville komme om lidt.
Fra koncerten på Cafe På Torvet. Jens Fabricius har fotograferet.
Der var ret mange der var kommet på cykel til konerten på 'Cafe på Torvet' i Ærøskøbing.
Én skilte sig helt ud fra flokken.
Han kunne endda både køre forlæns og baglæns på sin ethjulede cykel.
Midt som jeg cyklede gennem en lille by mod Marstal kunne jeg høre nogen råbe 'HEJ' bag mig.
I aftensolen ud af et vidue i et hus spurgte en kvinde om jeg spillede cello og om jeg underviste.
Jeg kørte tilbage og vi snakkede. Så kom hendes datter også ud. De ledte efter en cellolærer til hende, for de var nytilflyttede og hun spillede også cello. Mand hvor var de søde. Tingene foregår bare på en helt anden måde på Ærø.
Vi tog det her billede i begrjstring over vores møde.
31. maj - Det ligger til familien
Blev nødt til at stoppe og tage det her billede, selv om det betød at jeg kom lidt for sent til min middagsaftale hos Lise i Faaborg.
Gult går lige i hjertet.
Det her billede er fra koncerten på Helios.
Nogle gange sidder der en blandt publikum med et stort tandsmil der lyser op i halvmørket. Dem var der et par stykker af i dag.
Gad vide om de selv ved hvor uvurderligt det er for den der står på scenen?
Jeg tror Arnie var en af dem. Han sad på en af de forreste rækker og har sendt mig det her billede. - Tusind tak for det. (:
Faaborg Musikforening blev stiftet i 1847 og Kirsten Styrbæk har været formand for foreningen siden 1977. Jeg er vildt imponeret. Deres nuværende gæstebog går tilbage til 1994 og jeg skrev på en af de sidste sider i bogen... - Ret spændende at læse hvem der ellers har været og spille i foreningen.
Her introducerer Kirsten koncerten.
Min mor sendte mig også et billede i dag. Hun er på vej i sommerhus med sin guitar på ryggen. Det ligger til familien. (:
Godt selskab her hos Lise, Andreas og katten Felix på min Airbnb. Vi spiste sammen i haven og snakkede om sjove ting som 'hieraki-resistens', 'poetry to go' og imaginære sekretærer.
30. Maj - De store spørgsmål
Alle her på egnen taler om den fantastiske sal på Faaborgegnens Efterskole.
Efter dagens koncert må jeg sige at jeg er helt enig!
Det er en af de smukkeste baggrunde jeg har haft til en koncert, og akustikken er helt i top.
Jeg har en overnatning her på efterskolen og havde derfor tid til et interview med tre af eleverne.
De laver videointerviews med mennesker med meget forskellige leveveje, for at høre, hvad der er deres bud på selveste Meningen med Livet.
Jeg er med i rækken sammen med en nonne, en buddhist, en forrestningsmand og en fra et selvforsynende økosamfund.
Hvornår er det egentlig man oplever mening med livet?
Vi snakkede om at turde være sig selv og at gå (eller cykle) sine egne veje. - Om, om følelsen af kærlighed måske er det mest meningsfulde.
- Om at det hele på en måde bare er noget vi lejer og opfinder hen ad vejen.
Emilie Nordborg fra efterskolen har lavet den her geniale tegning.
Jeg synes den cello ser meget venlig ud og den ligner min cello med den lyse farve.
29. Maj - 3 koncerter og 40 km - 'At cykle er at leve'
Dagen startede med en tur ned ad Strandgade i Haarby.
Det burde der jo ikke være noget særligt ved, men som jeg kørte ned ad vejen fik jeg mere og mere en klump i halsen.
Standgade 88 er et ganske særligt sted for mig. Det var her jeg i min barndom og ungdom tilbragte utallige, uforglemmelige weekender hos familien Kaad.
De er nu flyttet til Als, men stedet emmer stadig af minder jeg helt havde glemt. Der er historier nok til en roman fra det her sted med Kaad-familiens eventyrlige livsstil.
Jeg kan huske en sommerdag, min veninde, Ida, og jeg tog vores celloer under armen og løb på bare tæer gennem et hul i hækken, gennem naboens have, langs en lille år og ud på en stor grøn eng. Der var to store sten som vi satte os på og spillede duetter.
Det er utroligt så mange kapitler der er i et liv. Næsten forskellige liv i ét liv. Den tidlige ungdom, hvor man nærmest lever i fantasien og ikke ved hvad vej det hele vil gå. - Jeg er glad for den vej det er gået. Tænk at jeg skulle lande på den helt rigtige 'cykel-cellist-hylde'.
Jeg kunne ikke lade være med at ringe på og spørge om jeg måtte kigge lidt, og blev straks budt inden for af de søde nye beboere. Så sjovt at se stedet igen...
Tina som har Porten i Sarup tog hjerteligt imod mig til dagens første koncert.
Jeg havde æren af at være den første i gårdens 200 år lange historie, der spillede klassisk koncert på gårdspladsen.
Der var publikummer fra Dreslette idretsforening, som var kommet cyklende og vi havde en helt fantastisk formiddag i hvor celloens melodier flettede sammen med fuglesang og vinden i bøgetræerne.
Efter koncerten spillede jeg lidt for deres to ponyheste, der viste sig at være meget musikinteresserede.
Så gik turen til Helnæs gennem lysende rapsmarker under den blå, blå himmel.
Det her billede er 'back stage' ved koncerten for Helnæs Kultur og Musikforening.
Nede på græsplænen kan man se publikum vente.
Min GPS påstod at stækningen fra Helnæs til Faldsled var overvejende flad. - Det er løgn. Den er overvejende kuperet. Jeg trådte alt hvad jeg kunne i pedalerne og nåede frem 10 min efter at koncerten på Faldsled Campingplads skulle være startet.
Heldigvis var folk ikke helt færdige med grillmaden og det kom altsammen til at passe helt perfekt.
Jeg tror både publikum og jeg syntes at cello og grillaften er en god kombination.
Efter koncerten fik jeg en hyggelig snak med en meget sympatisk lytter, der var kørt hele vejen fra Hammel.
Nyt stykke uden navn skal spilles sådna her... (:
På vej til min overnatning var der den smukkeste solnedgang som jeg fik fanget på det her foto.
Da jeg nåede frem til min overnatning var jeg godt træt og sytes næsten det havde været som tre dage i én.
Men sikken en dejlig dag.
'At cykle (med sin cello) er at leve.'
28. maj - Vejret er vendt
Fandt en duftende blomstereng der egnede sig perfekt til et hvil og en snack + dette selfie billede.
Spiste frokost med 5 sympatiske cykelryttere og Jens Galschiøt (som også er utrolig sympatisk selskab) i 'kantinen' på hans galleri.
Lyntests og vacciner har forandret verden må man sige.
Dagens performance var ret improviseret.
Denne skønhed af en ko så mig dybt i øjnene gennem hele Bachs G-dur præludie. (:
27. maj - Så er vi i gang!
Tre koncerter i dag.
Stor fornøjelse at spille til Cykelmøde Fyn.
Vi var 108 mennesker i den store sal og tre modige cyklister var med til uropførelsen af et værk for cello og cykel!
Tak for det Philip Rasmussen, Sidsel Birk og Pablo Celis. I var formidable til at spille på cykel.
Musikken spillede nærmest sig selv på torvet foran Kvickly om eftremiddagen. Sikken et dejligt sted.
- Lille Lasse havde selv en guitar derhjemme fortalte han. Han skulle egentlig have været i Botanisk Have og fodre ænder, men så kom de forbi torvet.
Jeg bliver nødt til at citere dagens kompliment fra Lasse på 9: "Ænderne er der jo også i morgen, og det er jo ikke hver dag man hører noget der er SÅ flot som din musik."
Der va en helt speciel stemning her på torvet. Tak til Kvickly for at sponsorere koncerten og Yvette for at dele vand ud til lytterne.
Det er svært at se på billedet her, men vi var ca 20 mand der cyklede i flok til Galleri Galschiøt
Det er et vildt sted her.
Ham Jens Galschiøt kan noget. Højt til loftet i flere betydninger og plads til alle.
Jeg har en overnatning her i selskab med hundrede vis af beåndede skulpturer.
26. maj - Pakker
Tænk hvor mange ting man faktisk bruger på en cykeltur. Der er nok ca 10 kg i alt.
Det store spørgsmål er; regnbukser eller ej?!
Andet spørgsmål; guldstøvler eller snørestøvler?